Rockkorets repertoire omfatter sange af Peter Gabriel, Ed Sheeran, D-A-D, Toni Mitchell, Meghan Trainor og Imagine Dragons. Koret har lokal tilknytning, for det øver i Kulturstationen.

Papaya er et sprudlende kor, der bygger pro mellem kulturer ved at bringe den smukke sydafrikanske kortradition til Danmark (foto Jacob Crawfurd) .

Om eftermiddagen den 19. august optræder Hyltekoret ved Musik på Engen. Koret synger bl.a. popsange af Nanna og Bent Fabricius-Bjerre.

Musik på Engens korafdelinfg foregår lørdag den 19. august kl. 14-16.30. Der bliver optræden af tre meget forskellige sangkor. De to af dem harholder til i Vanløse.

Musik på Engen 2017

- I alle årene har vi haft en korafdeling lørdag eftermiddag, og den har altid haft et lokalt islæt, for der er masser af korsang i Vanløse, siger Freddy Christiansen fra Vanløse Lokaludvalg. - Men i år bliver det alligevel anderledes, for de tre sangkor er ikke alene gode; de er også meget forskellige. Helt kort kan man sige, at der kommer et popkor, et rockkor og et kor der synger sydafrikanske sange.

Nanna og Bent Fabricius-Bjerre
Første kor på scenen er Hyltekoret, og det har en stribe danske popsange på repertoiret. F.eks. Nannas sang om "Buster" og Bent Fabricius-Bjerres og Klaus Rifbjergs "Jeg sætter min hat som jeg vil". Men koret synger også mere alvorlige ting som Phil Collins' "Another day i Paradise". Hyltekoret øver i Hyltebjerg kirkes lokaler. Og det har for nylig holdt 25-års jubilæum.

Næste kor på scenen er Rockkoret, der øver i Kulturstationen. Det synger a capella - dvs. uden akkompagnement - og repertoiret består af populære pop- og rocksange. På Damhusengen kan vi f.eks. komme til at opleve sange af Peter Gabriel, Ed Sheeran, D?A?D, Toni Mitchell, Meghan.

Trainor og Imagine Dragons.
Tredje og sidste kor er vokalgruppen Papaya, som har bragt den smukke sydafrikanske kortradition til Danmark. Koret optræder med alt fra drillende bryllupssange til sange om kampen for frihed og demokrati, og om landets store udfordring med at bekæmpe HIV og aids.

Nå ja - og så bør det da også nævnes, at der søndag formiddag bliver gospelsang. Det sker via et samarbejde mellem Adventskirken og Vanløse Frikirke.

Hele programmet
Musik på Engen starter fredag den 18. august kl. 17.30 med optræden af børn fra fritidshjemmet Højen, efterfulgt af en stribe unge rockbands.

Lørdag den 19. august starter med frokostjazz med Finneys Jazzmen, og derefter går de tre sangkor på scenen.

Søndag den 20. august indledes med gospelgudstjeneste kl. 10.30. Kl. 12.30 er der børneunderholdning med Jungle Jim. Og det hele slutter med operasangeren Guido Paevatalu, som går på scenen kl. 14.00.

Der er gratis adgang til alle Musik på Engens arrangementer. Stedet er Damhusengen nær iskiosken.

Korsang i mange
muntre stilarter
...