The Blue Buzz spiller mest deres egne numre. Men ved Musik på Engen kan man også opleve Presley-nummeret "You ain't nothing but a hounddog" og Muddy Waters' "I just want to make love to you".

Allerede ved sidste års Musik på Engen stillede Kirk1 med et par unge bands. Her er det Mojave Desert Rebels som spiller hård rock.

- Vi har mange børn og unge, som spiller og synger, og som kan li' at optræde, siger Mads Albertsen fra Fritidscenter Vanløse. - Musik på Engen giver dem et skub fremad i deres musikalske udvikling, og det er herligt at opleve deres engagement...

Musik på Engen 2016

Første aften er reserveret bydelens unge musikere og sangere, når årets Musik på Engen starter fredag den 19. august klokken 17. Det bliver en spædende udfordring for de unge at gå på scenen. Og det bliver en herlig oplevelse for publikum...

Fredag aften slutter med The Blue Buzz, der er et blues‑rock-band, inspireret af 50/60'ernes maskuline bluesunivers. De fire musikere er ganske vist kun lige omkring 20 år gamle, men de har allerede opnået ganske meget i det københavnske rocknatteliv.
          - Vi optrådte på Helsingør Festival. Vi deltog i Roskildemesterskaberne i rock. Vi var i semifinalen i Lille Vega i forbindelse med årets Emergenza. Vi spillede på den store scene, da der var Vanløse på den anden Ende. Og nu skal vi med til Musik på Engen, siger bandets guitarist, Anton Færch. - Og så har vi forresten også været til Südwinsen festivalen i Tyskland.
          - Det er svært at slå igennem som band i dag, for konkurrencen er benhård, tilføjer bassisten Laust Eberhardt Bonnesen, som bor i Vanløse. - Men vi skal tro på heldet, og vi skal være klar, når det opstår. Derfor satser vi nu fuldtids på at skrive musik og tekster, og på at blive så gode som muligt til at gå på scenen og spille live.
          - Vi er jo alle fire færdige med gymnasiet, så nu kan vi satse endnu mere på musikken - vi kan øve alt det vi vil og endda lave vores egne koncerter!

Kreativt miljø i Kirk1
The Blue Buzz har øvelokale på Kirkebjerg alle. Og det samme gælder for de to andre unge rockbands der optræder ved årets Musik på Engen. Lokalerne er døbt Kirk1, og de udgør et kreativt miljø med masser af musikmennesker, der her kan spille højt uden at forstyrre omgivelserne. Og som desuden kan inspirere hinanden.
          De to andre bands er Dog in a Bag og Mojave Desert Rebels. Det er bands i den mere hårde ende af rockskalaen, for ideen med musikfestivalen er at der skal være noget for enhver smag. Det betyder også, at man kan opleve musikgenrer, som man måske ikke kender i forvejen.

"Højen" starter festen
Fredag aften starter med optræden af unge fra det gamle fritidshjem Højen, som nu er en del af Fritidscenter Vanløse.
          - Vi har mange børn og unge som spiller og synger, og som kan li' at optræde, siger Mads Albertsen. - Musik på Engen giver dem et skub fremad, og det er vældigt godt - ikke mindst fordi vores fritidscenter fremover skal satse endnu mere på sang og musik.
          Mads Albertsen henviser her til fritidsreformen, som har ført til en helt ny ledelsesstruktur for Vanløses børnehaver, fritidshjem og ungdomsklubber. Reformen kommer til at styrke de musikalske aktiviteter - så mon ikke der i fremtiden bliver endnu flere af bydelens unge som satser på musikken...

Fredag står i
ungdommens tegn