Emetic er et undergrundsband der koncentrerer sig om drømmen, musikken og båndet mellem band, publikum og den fælles interesse for metal. Emetic spiller energispækket, poetisk og mest af alt hårdtslående metal. Fra venstre ses Tue Krebs Roikjer, Anders Vestergaard, Frederik Kaare Mårtensson og Villads Hoffmann.

Gå til www.musikpaaengen.dk

Musik på Engen 2010 - 26. august kl. 18.00
på Damhusengen nær iscafeen
Hård metal med
masser af energi

Musik på Engen starter fredag den 26. august med optræden af en stribe ganske unge musikere fra Vanløse og Rødovre. F.eks. kan man høre gruppen Emetic, der spiller metalrock, fordi det er musik med masser af energi - og fordi den afspejler de unge musikeres verden.

- Musikken hjælper os med at finde vores egen identitet i en verden med krige, klimaproblemer og økonomisk krise, siger Tue Krebs Roikjer, der er sanger i Emetic, og som selv har skrevet de fleste af gruppens tekster. - Metal er nemlig musik med masser af energi...
          - Men det er også kunst, skynder trommeslageren Anders Vestergaard sig at tilføje, - for vi arbejder meget bevidst med virkemidlerne, og har efterhånden ganske godt styr på, hvad der virker, og hvad der ikke virker.
          - Vi interesserer os selvfølgelig også for andre musikgenrer. F.eks. synger jeg folkesang i min skole, Sankt Annæ gymnasium. Men det er alligevel noget særligt at spille metalrock i Emetic.

Startede som 11-årige
Emetic startede for fem år siden med tre af de nuværende fire musikere.
          - Vi var kun 11-12 år gamle, siger Villads Hoffmann, - og det var naturligvis en helt anden slags musik vi spillede dengang.
          - Ja, tilføjer Frederik Kaare Mårtensson, - f.eks. sangen "Lille søde kat", som vi slet ikke kunne finde ud af! Det er faktisk først for to år siden, at vi fandt vores musikalske identitet, og i dag spiller vi næsten udelukkende musik, som vi selv har lavet.
          Navnet Emetic brugte gruppen dog helt fra starten: - Det er det engelske fagudtryk for et kemisk stof, som pumpes ud i mavesækken når man skal brække sig. Men vi valgte det nu mest, fordi der er energi i det, griner Villads Hoffmann.

Klar med EP-skive
Når Emetic skal optræde i forbindelse med Musik på Engen den 26. august, så håber gruppen at have sin første EP-skive klar. I hvert fald har de fire musikere arbejdet intensivt på at få den færdig, med assistance fra TRH Productions i Vanløse.

Mie & Iben er to 14-årige piger fra VBUC. De har spillet sammen i et år, er selvlærte og utroligt talentfulde.

Fakta om Ungdomsrock
på Damhusengen

* Vanløses musikfestival, Musik på Engen, foregår fra fredag den 26. til søndag den 28. august.
* Fredag klokken 18-21 står Vanløse Børne- og UngdomsCenter for en afdeling med optræden af ganske unge musikere og bands:
          Mie & Iben er to 14-årige piger med mange selvskrevne sange og masser af talent. De kommer fra VBUC.
          Embracing Sickness er et metalband fra VBUC.
          Rundown er et rockband fra Rødovre.
          Emetic er et metalband fra VBUC
* Der er fri adgang til Musik på Engen

          - Vi er ude og spille ca. en gang om måneden, og vi har manglet en skive som publikum kan købe med hjem, siger Frederik  Kaare Mårtensson. - Vi vil også sende vores EP rundt til de større spillesteder som promotion, for selv vi efterhånden har optrådt ganske mange steder - bl.a. på Ungdomsringens Musikfestival i Aalborg Kongrescenter - så er der stadig lang vej inden vi kan håbe på at gøre musikken til noget der kan betale vores regninger...

- Fredag den 26. vil en række af vores unge bands og sangere optræde i forbindelse med Musik på Engen, siger Boris Herikstad fra VBUC. Han er fotograferet i fritidsklubbens nyindrettede lydstydie, og i baggrunden kan man skimte metalgruppen Emetic.