Fredag aften den 27. august optræder en række unge rockorkestre med tilknytning til ungdomsklubber i Vanløse og Rødovre. Ved sidste års Musik på Engen blev de unge tilhørere tilkaldt via SMS-kæder, der også fik politiet til at dukke op. Men alt foregik på bedste vis med læder og kæder og diving fra scenekanten.

Musik på Engen 2010 - 27. august kl. 18.00
på Damhusengen nær iscafeen
Ungdommen er "ustyrlig"
Det er stadigt uafklaret hvor mange unge rockorkestre der vil optræde fredag aften i forbindelse med Musik på Engen. Men erfaringerne fra sidste år viser, at det nok skal blive en god oplevelse.

- Sidste år anede jeg ærligt talt ikke hvad ungdomsrock egentlig indebar, siger Finn Nesgaard fra den arbejdsgruppe under Vanløse Lokaludvalg der arrangerer Musik på Engen. - Det var nemlig uklart hvilke unge orkestre der ville komme og spille. Det eneste som lå fast var, at de havde tilknytning til ungdomsklubben VBUC, eller måske en af de andre ungdomsklubber i Vanløse og Rødovre.
         - Men i år er jeg klogere, for nu ved jeg, at en del af orkestrene hører til i den virkeligt tunge heavy-rock-genre, og at deres fans bliver tilkaldt via SMS-kæder. Det var også grunden til, at politiet dukkede op sidste år for at se hvordan det udviklede sig. Men selv om det bestemt var ungdomskultur med læder og kæder og diving fra scenekanten - og en brølende musik - så foregik alt alligevel i god ro og orden. Vi glæder os derfor til at overlade scenen fredag aften den 27. august til de unge.
         Finn Nesgaard kan dog allerede nu oplyse, at der bliver optræden af Hyltebjergskolessammenspilsorkester fra VBUC, Dirty Duckling fra Højen Ungdomsklub, samt Random Noise Radar og Urban Primates der begge er fra Milestedet Ungdomsklub.


Vanløse Børne- og UngdomsCenter:
Hyltebjergskolessammenspilsorkester
spiller poprock

Højens ungdomsklub:
D
irty Ducklings spiller poprock

Milestedets ungdomsklub:
Random Noise Radar - poprock
Urban Primate - spiller metal