Musik på Engen starter fredag den 28. august med en jazzaften, hvor hovedattraktionen er jazzkvartetten Henning Munk & Plumperne. Arrangementet støttes af Vanløse Lokaludvalg

Musik på Engen 2009 - 28.-30. august på Damhusengen nær iscafeen

Orkesterlederen
er fra Vanløse

I weekenden den 28.-30. august inviterer Vanløse Lokaludvalg til Musik på Engen, hvor man både kan høre jazz, korsang og ungdomsrock, samt klassisk musik med Dario Campeotto. Hovednavnet på åbningsaftenen er jazzbandet Henning Munk & Plumperne.

Orkesterleder Henning Munk er fra Vanløse, og han en af landets bedste klarinettister og sopransaxofonister. Men ellers er det fire mand store jazzband nærmest internationalt i sin bemanding: Marc Davis betjener kontrabas, Professor Björn Ekman fra Lund trakterer med banjo og sang, og Henning Toxværd skramler med de antikverede trommer.

Orkestret har bl.a. spillet til Herlev Festival, Riverboat Festival i Silkeborg, Dixieland Jazz i Dresden og i en lang række jazzklubber og spillesteder i ind‑ og udland. Repertoiret er en serie af standards, evergreens og klassikere med afstikkere til filmverdenens musik - og spillet med et altid swingende drive.

Henning Munk er en af landets bedste sopran-saxofonister.

Opvarmningsband
Jazzaftenen starter allerede klokken 18 hvor det unge jazzorkester Jazz Combo underholder. Orkestret stammer oprindeligt fra Rødovre Musikskole, men i dag kommer den otte mand store besætning fra det meste af København.

Repertoiret er primært traditionel jazz, men udsat for den ungdommelige lyst til at ændre lidt på tingene. Men orkestret spiller også andre musikgenrer, der blot er jazz'et lidt op.